Hvem er jeg

Jeg har altid været et selvstændigt menneske, kan godt lide den frihed der giver at være have fødderne under eget bord. Men ud over det er jeg også introvert . Hvad vil det sige at komme til en behandling hos mig som introvert. Du får den ro som du har brug for når du ligger og modtager behandling, jeg snakker ikke så meget, fortæller ikke så meget om mig selv eller om behandlingen. Men jeg kan godt lide at du som modtager af behandlingen spørger ind til min viden. Jeg er god til at lytte og tænker før jeg taler..

Som introvert er jeg meget omhyggelig med at udføre behandlingen korrekt, jeg kan godt lide at fordybe mig i det jeg laver og du kan være sikker på at du får behandling over hele det tidsrum som der er afsat til det… læs mere om introverte her

Jeg var i 1998 ude for en fald ulykke, hvor jeg brækkede ryggen 2 steder. Jeg kom mig over en lang sygdomsperiode igen, men havde en meget svag ryg. Jeg fik at vide at jeg bare skulle træne min ryg. Jeg trænede i flere år i fitness center uden det store resultat, men i 2005 begyndte jeg at træne Pilates og det gav mig virkelig noget. Fra at kunne sidde oprejst i max en½ time uden smerter i ryggen, til at kunne holde mig oprejst en hel dag.

Jeg stod i 2005 i den situation at jeg skulle finde en ny måde at forsørge mig selv på, og Pilates blev så vejen. Jeg startede  med at undervise i aftenskole med op til 10 – 15 hold i ugen. Jeg fik trænet min krop og holdt mig smertefri.

2008 stiftede jeg bekendtskab med Qigong, jeg kunne straks mærke at det var noget jeg skulle arbejde videre med. Qigong er også en trænings form der styrker ryggen, og jeg kom af med smerter i knæ af slidgigt. Men den gjorde mig også mentalt stærk, jeg kunne klare flere udfordringer.

Zoneterapi har jeg selv haft god erfaring med både på egen krop, men også til mine børn. Jeg tog uddannelsen for også at lære mere om TKM (Traditionel Kinesisk Medicin). Jeg kunne ikke få nok af at lære nyt, dertil kom massør uddannelsen, Hot Stone massage kurset.

Det sidste jeg har lært er Japansk lifting som er en ansigts massage der går i dybden. Det er en naturlig ansigtsløftning uden kirurgi.

 

  • Navn: Hanne Thomsen
  • Født: 1962
  • Har 2 børn

Uddannelser

  • Ungdoms uddannelse: Bygnings maler
  • 2004: Voksen underviser på Haderslev seminar
  • 2007: Stott Pilates instruktør i Aarhus hos Natural Balance Pilates
  • 2011: ZCT Zoneterapeut i Kolding
  • 2011-2013: Qigong instruktør, ved ptcc.dk
  • 2011: Pilates for Brystkræftramte
  • 2012:  Zoneterapi og cancer.
  • 2011-2012: Træning i varmtvandsbassin for gigtramte
  • 2014: lægeeksamineret Fysiologisk massage ved Jysk Fysiologisk massage institut i Horsens
  • 2014: Hot Stone massage kursus
  • 2015: Japansk Lifting. Ved “Dig i centrum” Roskilde.
  • 2017: Meridian terapi. ved Inge Daugans.
  • 2017: Fascia i bevægelse. Ved Hilde Gudding, elasticstability./ den intelligente krop.
  • 2018: Funktionel bevægelse – Fascia i fokus. Ved Edith Maria Hornshøj Laugesen./ den intelligente krop

Ud over det har jeg en masse livs erfaring, har været på adskillige kurser med bevægelse for kroppen og suger alt den viden til mig jeg kan få. Jeg har arbejdet med kræft, gigt og osteoporose- ramte og andre der skal tages særlige hensyn til. Men har også holdtræning med mennesker der ikke fejler noget, men bare vil gøre noget godt for deres krop.  I min fritid laver jeg frivillig arbejde i Kræftens bekæmpelse og har været med til at starte lokal afdelingen i Tønder. Det som jeg godt kan lide ved arbejdet i Kræftens bekæmpelse er at alle mennesker er lige, sygdommen rammer mennesker i alle lag. De kræftramte som ikke kommer i min klinik, håber jeg at kunne hjælpe med frivilligt arbejde i foreningen. Jeg har været medarrangør af Lyserød Lørdag siden 2011. Undervist i Pilates og Qigong på Kræftens bekæmpelses rådgivning i Aabenraa, Lavet foredrag på Café Solskin i Sønderborg. Undervist i Qigong på Stafet for Livet. Har arbejde som frivillig behandler og underviser i Tønder Lokalafdeling.. Jeg møder de kræftramte med stor respekt, når de trods deres sygdom, har overskud til at deltage i de arrangementer som vi laver.

Har du yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig

Jeg vil ikke undvære de ugentlige træninger hos Hanne:
Jeg har dyrket pilates i flere år hos Balancestep. I 2011 fik jeg 2 brud på rygsøjlen som har givet nogle begrænsninger, så i de perioder hvor jeg ikke dyrker pilates er ryggen ikke så smidig. Jeg vil ikke gerne undvære de ugentlige træninger hos Hanne, da de ud over at være gode for min ryg også gør at resten af kroppen bliver styrket og er smidig.

Grete Dauberg

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookies er små tekstfiler, som kan bruges af websteder til at gøre en brugers oplevelse mere effektiv. Dataloven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er nødvendige for at sikre funktionen på hjemmesiden. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke. Dette websted bruger forskellige typer af cookies fra Google analytics. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter, betragtes dette som din accept.

Luk